Begrænset udbud
Begrænset udbud afvikles i to faser.
Første fase omhandler prækvalifikation af tilbudsgiver til den begrænsede fase. Tilbudsgiver skal i denne fase give oplysninger svarende til udbudsforretningens udelukkelses-, udvælgelseskriterier.
Proceduren afvikles ved brug af følgende elementer:
Offentliggørelse af bekendtgørelse og udbudsmateriale
Afvikling af spørgsmål og svar
Afgivelse af anmodning
Uddybning og evaluering af anmodninger
Kvalificering og afslag
Bemærk at kvalificering sker ved overførsel af bruger til tilbudsfasen via fanen Evaluering.
I anden fase af det begrænsede udbud skal tilbud afgives af prækvalificerede tilbudsgivere. Kun kvalificerede tilbudsgivere har mulighed for at deltage. Tilbudsgiver skal i denne fase give oplysninger svarende til udbudsforretningens tildelingskriterier.
Proceduren afvikles ved brug af følgende elementer:
Afvikling af spørgsmål og svar
Afgivelse af tilbud
Uddybning og evaluering af tilbud
Tildeling, afslag og annoncering af udbudsresultat
Kontraktindgåelse
Proceduretypen kan erstattes med Udbud med forhandling såfremt kriterierne herfor er opfyldt.