Deling af adgang til udbudstilmelding
Denne guide tager udgangspunkt i at man har tilmeldt sig et udbud og befinder sig under fanen Udbud. Med denne funktion har man mulighed for at invitere andre til din udbudstilmelding, således at de har mulighed for at deltage i en samlet anmodnings- eller tilbudsafgivelse.
Instruktioner
Under fanen Udbud, skal man trykke på “Vis udbud“ det pågældende udbud man skal dele adgangen til.
Dernæst skal man under fanen Status på udbudstilmeldingen trykke på den grønne “Del” knap.
Herefter skal man blot indtaste e-mailadressen tilhørende den person du vil invitere til at deltage i ens tilbudsafgivelse. Man kan derudover afgøre om de skal have fuld eller begrænset adgang til tilmeldingen.
Deling med fuld adgang får de inviterede fuld adgang på lig fod med dig.
Deling med begrænset adgang får de inviterede kun mulighed for at oprette deres egen ESPD-besvarelse, tilføje og se deres egne dokumenter.
Under fanen Deling vises invitationstilstanden. De personer, som stadig står som ‘Inviteret’ har ikke reageret på din invitation eller oprettet en bruger inde på ETHICS endnu. Dvs. de personer har ikke opnået adgang til udbudstilmeldingen. Når de personer har oprettet en bruger, vil deres tilstand ændres til ‘Adgang’. Til venstre for personernes e-mails, har du mulighed for at gensende e-mail invitation.
Under fanen Ansvarlige, kan man definere hvilket ansvar, brugerne som har fået adgang til tilmeldingen har. Disse er blot betegnelser og har ingen anden funktion, end at informere ordregiver om hvem der har hvilket ansvar.