Udbuddets Kontrolpanel giver ordregiver et overblik over udbuddets status og generelle opsætning.

Kontrolpanelet indeholder også basal vejledning til ordregiver til afvikling af udbud.

Checkliste

Inkluderet i kontrolpanelet er også en vejledende checkliste, hvilken giver ordregiver et overblik over hvilke handlinger der anbefales i hver fase af udbudsafviklingen. Checklisten afhænger af valg af procedure, da de anbefalede handlinger og relevant faser varierer fra procedure til procedure.

Afkrydsning kan foretages manuelt, men vil også ske automatisk gældende for udvalgte punkter på listen.

Listen er faseopdelt og sorteret i kronologisk rækkefølge. De formodede aktive faser markeres med blåt. Gennemførte faser markeres med grønt, og fremtidige faser har ingen markering (hvidt).

Procedurer og tilhørende tidsfrister

Udbuddets procedure fremgår under fanen Kontrolpanel og afhænger af valgte proceduretype.

Udbuddets tidsfrister angives i samme fane. Ordregiveren klikker på kalenderikonet, angiver dato og tidspunkt for fristen, og gemmer ved klik på fluebenet.

Spørgefristen er indikativ og bør anvendes til at afspejle ordregivers forpligtigelse ift. besvarelse af indkomne spørgsmål.

Tilbudsfristen er hård og udløser ophør i mulighed for at afgive tilbud. Det samme er gældende for anmodningsfrister ifm. prækvalifikationer. Tilbudsgiver kan ikke indsende eller afslutte tilbud efter fristens udløb. Ordregiver derimod vil få adgang til indkomne anmodning hhv. tilbud fra evalueringsfanen.

Bemærk at det er nødvendigt at angive tidsfrister forud for offentliggørelse og/eller aktivering af en procedure eller fase. Det er ikke muligt for interesserede at hente materiale og stille spørgsmål inden da, og heller ikke muligt for tilbudsgiver at sende anmodning eller tilbud.

Funktioner

Kontrolpanel giver adgang til udbuddets generelle administrationsfunktion afhængigt af udbuddets aktuelle tilstand.

F.eks. kan udbud manuelt offentliggøres hhv. tilbagekaldes eller arkiveres.

Offentliggørelse

Offentliggørelse af udbud gør udbudssag tilgængelig for offentligheden. Først herefter kan bekendtgørelser læses, udbudsmateriale tilgås, og tilmelding og deltagelse foretages.

Udbud kan offentliggøres manuelt, men bemærk at såfremt udbudsbekendtgørelse offentliggøres vil udbuddet automatisk blive offentliggjort, i hvilket tilfælde den manuelle offentliggørelse er overflødig.

Når udbud tilbagekaldes skjules bekendtgørelser og udbudsmateriale for offentligheden, og tilmeldingsmuligheden deaktiveres.

Arkivering

Ved arkivering markeres udbudssagen som arkiveret.
Bemærk at arkiveringsprocessen ikke afbryder udbudsprocessen.